Nyhedsbrev, 8. februar 2018

På torsdag i næste uge holder vi skolefest med temaet ”omvendt fest”. Eleverne har fået seddel med tilmelding med hjem i taskerne, så vær opmærksom på den. Fredag d. 16. har alle elever fri kl. 12.00 og det kan give nogle udfordringer i forhold til busser, så vi beder jer om at være opmærksomme på dette og behjælpelige med at arrangere samkørsel hjem.

I børnehuset forbereder vi os til fastelavn. Børnehaven holder fastelavnsfest på mandag d. 12. hvor de skal slå katten af tønden og de må meget gerne komme udklædt. Børnene har lavet masker og tønder i karton, som pynter hele huset. I vuggestuen laver de hattefest i stedet for udklædning og tøndeslagning, da vi har vurderet, at dette passer bedre til børnenes udviklingstrin.

Indskolingen holder fastelavn på skolen i morgen fredag.

Vi mangler stadig nogle til at undervise vores elever fredag d. 2. marts, hvor lærerne skal på pædagogisk dag. Lærerne vil meget gerne være behjælpelige med at lave en plan for dagen, og alle kan hjælpe til. Man behøver ikke at have specielle forudsætninger indenfor undervisning for at kunne guide eleverne igennem disse planer, så meld jer endeligt til mig, og få en helt unik chance for at følge jeres barn en dag i skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *