Før-skole-børn

De rammer, som børnehaven og vuggestuen har, giver rige muligheder for også at arbejde specifikt med førskolebørnene.

Igennem deres tid i børnehaven har de opnået kendskab til skolen ved diverse lejligheder (idræt med 0. klasse, besøgsdage i 0. klasse, teater forestillinger, maddage, koncerter osv.)

Vores mål er, at de allerede i børnehaven føler sig trygge på skolen. Når børnene bliver en del af førskolegruppen, bliver den pædagogiske indsats også drejet i retningen af skolen. Børnene kommer til at arbejde med skolerelaterede opgaver, bliver øvet i at sidde stille, der bliver arbejdet med ”beskedmodtagelse” og de bliver mere inddraget i opsynet med deres ejendele.

For at det skal give mening for børnene, og for at de skal kunne afprøve ovenstående, vil de blive inddraget i undervisningen i skolen. Nogle timer hver uge vil der derfor være skoletimer.

Målet er at kunne overlevere nogle skoleklare børn, som har mod på og lyst til at gå i skole.

Børnene inddrages i daglige gøremål, oprydning, borddækning og køkkentjanser. De inddrages på et niveau, hvor de både stimuleres og udfordres. Med dette håber vi på en større følelse af medejerskab og derved lyst til at værne om og passe på hinanden.